Panamakanalen : MAZATLAN, MEXICO
img priceGuarantee
08-42 00 2001
Ring eller skriv för frågor eller bokning
Se våra öppningstider under kontakt 

Mazatlan, Mexico

Destinationer

Mazatlán er en vigtig havne- og turistby i den mexicanske delstat Sinaloa, og befolkningsmæssigt er byen lidt større end Aarhus. I folkemunde omtales Mazatlán som ”Stillehavets perle”, og med kilometervis af gyldne sandstrande er byen et yndet ferie- og otiumsted for især europæiske, canadiske og amerikanske turister. Socialt og økonomisk er det en meget alsidig by, hvor forskelligheden og mangfoldigheden trives.

Værd at se
Mazatlán er delt i to primære dele, som er interessante for besøgende. På den ene side finder man The Zona Dorada – den gyldne zone -, der blev opført i 1960’erne, og som er et sandt inferno af glitrende hoteller, butikker og livlige barer og restauranter fordelt langs den idylliske strandpromenade.

Mens byens gamle kvarter Centro Historico er fyldt med charmerende pladser og bygninger fra 1800-tallet. Her kan man vælge at følge en guidet tur rundt i det traditionelle kvarter eller gå på opdagelse på egen hånd.

Cathedral of the Immaculate Conception, som stod færdig i 1899, er også et besøg værd. Denne kæmpe katedral er næsten dækket af glas, som giver den en imponerende farve, når lyset reflekterer mod guldstatuer og malerier i kirken. Da katedralen blev opført donerede en jødisk familie bosat i Mazatlán penge til opførelsen, og for at vise deres påskønnelse besluttede folket af Mazatlán at pryde kirkevinduet i toppen af katedralen med en Davidstjerne. Cathedral of the Immaculate Conception er en af de eneste katolske katedraler med dette jødiske symbol.

Klima
Mazatlán har et tropisk klima med moderat luftfugtighed og stabil varme hele året rundt. Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 25-30 grader, og Mazatlán har omkring 300 solskinsdage om året.

 

Valuta
Mexicansk peso (MXN) 

Destinationer

Priserna är endast för kryssningen och per person baserat på en dubbelhytt för två personer och inkluderar skatter och avgifter.
Priserna och ledigheten av de olika hytterna kan ändras.